Ironman Hamburg Racerapport

AUGUST
01,
2018

You are an Ironman!

Den 2. Ironman distance på 4 uger og nummer 2 af de 3 på 3 måneder.

Herunder følger racereport:

Den korte:

Stævnet var pga blågrønne alger lavet om til en duathlon, hvor vi skulle løbe 6 kilometer til at starte med. Herefter cykle de sædvanlige 180 og løbe det sædvanlige Marathon.

Jeg har mange gode ting med fra stævnet, laver PR på cykeldelen med næsten 35 minutter (kører 34 kmt på de 180 kilometer, som gav mig et bikesplit på 5 timer og 13 minutter) det hurtige bikesplit straffer sig på løbet, hvor stævnet for 4 uger siden også sad lidt i kroppen, så fra kilometer 10-11 stykker blev det mest af alt til gang – MEN jeg fucking gjorde det! IGEN! Og nu mangler vi kun Italien om 7 uger 🌟🌟

Den lange:

Vækkeuret ringede kl 04.20, havde fået ca 6 timers “søvn”, en mere urolig svøm end normalt – jeg tænker at det var de små “tests” der måske gav lidt nervøsitet samt at jeg var nervøs for om kroppen ville præstere bare fire uger efter sidste omgang. Efter et langt bad blev der blev kørt morgenmad ned på hotellet.

Herefter gik turen til startområdet, hvor vi landede omkring 5.45 – ca to timer før min start.

Cyklen blev pakket med energi og væske. Dækkende blev pumpet og alt var som det skulle være. Jeg fik talt med lidt med de øvrige danske atleter og generelt herskede der en fantastisk stemning i skiftezonen!

Stævnet var lavet om til et duathlon, grundet blå-grønne alger. Så der var blevet indlagt dejlige 6 kilometer løb lige til at få kroppen igen (ironi er måske anvendt her).

Jeg havde en aftale med Kristian (Barfodstossen) om at de 6 kilometer løb, dem tog vi sammen og i et pace hvor ingen af os ville brænde sammen. Jeg havde en aftale med mine coaches fra M2 Sportslab om at ligge ud i pace 5.30 og holde den på de 6 kilometer – jeg kommer rundt med 5.29, så den er fint eksekveret!

Efter de 6 kilometer løb går turen ind i verdens længste skiftezone (sådan føltes den i hvert fald). På med hjelm og sko og afsted på cyklen. Og cyklen var netop fokus til denne ironman, vi skulle se hvor meget jeg kunne presse den på cyklen og hvad der ville ske efterfølgende. Da jeg kommer op på cyklen føler jeg slet ikke at der er hul igennem de første 15-20 kilometer og jeg får alverdens tanker om det virkelig kan passe at 6 (!!!) kilometer løb sidder så hårdt i benene. Jeg fokusere på at få kørt energi ind og omkring 20 kilometer mærket begynder mine watt at bevæge sig op der hvor de skal. Farten følger med og pludselig finder jeg mig konstant liggende i overhalingsbanen og med et kæmpe smil ! Da jeg runder første 90 kilometer og lige får set Anne og co. Ligger jeg på omkring 35 kilometer i timen i snit. Jeg havde dog håbet på en tand mere og havde nok også en våd drøm om at køre lige under 5 timer på cyklen, men på dagen, med 6 kilometer løb først, så var jeg ovenud tilfreds. Farten falder lidt på anden omgang da vinden tiltager og jeg kommer til at ligge en tand mere “alene”. Jeg stiller cyklen efter 5 timer og 13 minutter – en snitfart på 34 og en personlig bedste med lige knap 35 minutter ift. Ironman cykling.

Den hurtige cykeltur mærkede jeg i benene så snart jeg hoppede af cyklen (AV!!!), de var stive og tunge!

Besluttede mig for at gå igennem skiftezonen, komme på toilet og få hovedet og pulsen med.

Og så gik det ellers afsted på løb, 42 kilometer i smukke Hamburg! De første 10-11 var fine og jeg holder mig næsten til planen (lidt langsom), herefter fik jeg en hilsen fra Bodil (min cykel) – benene var fuldstændig smadret. Kroppen var kørt flad. Energien havde ellers spillet på cyklen og ingen problemer, men det hårde pace havde sat sig.

Herefter fik jeg mig en god lang gåtur hjem 😂

På min 3. Runde møder jeg Fie Nielsen, som også havde en lidt hård dag på kontoret og vi får hjulpet hinanden godt igennem min 3. Og hendes 4. Runde – tak for godt selskab og kæmpe tillykke med din storartede præstation!

Jeg får hver omgang talt med Morten og Marie fra M2 sportslab og de var rigtig gode til lige at håndtere mine “nedture”. Tak! Og tak for at i var med!

Jeg ser også Anne og mine svigerforældre på hver omgang og det giver altså bare et kæmpe boost.

Kristian udgår desværre men bliver til jeg kommer i mål og hepper sammen med sin bedre halvdel! Kæmpe tak til jer to.

Efter 11 timer og 59 minutter krydser jeg målstregen med et forløsende brøl.

For ret præcis 6 år siden, vejede jeg mere end 160 kilo og kunne ikke få en livsforsikring, fuck janteloven! Jeg synes jeg er pisse sej og jeg er vanvittig stolt af mig selv! Tak til mine forældre for at sparke mig gevaldigt bagi og sætte mit projekt igang!

Mange tusind tak for alle kommentarerne! Det betyder så meget for mig at i gider følge med!

Og så gør vi det hele igen om 7 uger – two down one to go!