Racerapport Challenge Roth 2018

JULY
15,
2018

Racereport:

Den korte:

Jeg fik ikke helt hvad jeg kom efter, PR var ganske enkelt udenfor rækkevidde efter en cykling der lå et stykke under mit niveau og mavekramper fra kilometer 15 på Marathonet. MEN, det gav mig mulighed for at NYDE Roth, suge stævnet til mig og alle indtrykkene og hold nu fast hvor er det stævne bare helt unikt. Jeg kom igennem, jeg er glad og stolt – og om fire uger står jeg på startstregen til Ironman Hamborg, en helt anden rute og forhåbentlig et helt andet output. Tak til alle der fulgte med hele dagen!

Den lange:

Vækkeuret ringede kl 03.45, havde fået ca 6 timers “søvn” og følte mig egentlig rigtig frisk og klar. Der blev kørt morgenmad ned på hotellet, (selvfølgelig kun bestående af mad der smager OK når det kommer den anden vej igen 😂) banan, boller med nutella, juice og kaffe.

Herefter gik turen til startområdet, hvor vi landede omkring 5.30 – ca to timer før min start.

Cyklen blev pakket med energi og væske. Dækkende blev pumpet og alt var som det skulle
Være. Cykelposen blev lagt på sin plads og derefter fik jeg sagt farvel til Anne.

Og så gik morgenen ellers bare med at nyde verdens største stævne på ironman distancen, for hold nu op hvor har Roth bare en helt unik stemning. Afsted til svømmestarten, hvor jeg havde forventet at svømme ca 1.20. Jeg har i ugen op til haft problemer med nakken, og selvom Friis Hansen Osteopati tryllede gevaldigt i onsdags, så havde den ikke nået at blive helt perfekt, hvilket drillede mig lidt i vejrtrækningen – MEN, ingen undskyldninger, det er en Ironman – alle har problemer eller ømheder. Svømningen var ret ligetil, op og ned at kanalen og man kunne hele tiden navigere efter breden, nok den nemmeste svømning jeg nogensinde har haft (navigeringsmæssigt). Tiden bliver 1.25 på de 3,8 kilometer svømning og jeg kommer op at vandet med en følelse af at være frisk.

Et for mig rimelig hurtigt skifte og så skulle jeg ellers ud på cyklen. Folk har sagt alt ligefra at ruten var super hurtig, til at cyklen var hård til at den minder om Frankfurt – meget blandet !!

Lad mig slå én ting fast – det er IKKE en hurtig cykelrute! Hold nu kæft det var hårdt! De første 20 kilometer gik rigtig fint og benene var friske og jeg holdte mine watt. Men så startede 50 kilometer bakket helved i modvind tilmed og da vi kørte to loop fik jeg fornøjelsen af de 50 kilometer x 2.. av.. jeg holdte mig til min plan, men kunne også hurtigt fornemme at jeg måtte “bakke af på mit watttal” – benene var der ikke.

Men for pokker en fantastisk cykeltur! Solar Berg – sikke en oplevelse, forestil jer at i deltager Tour de france og skal op af et af de største og mest tætpakkede bjerge – den oplevelse får du på solar Berg – menneskemængden skiller sig i det man skærer sig igennem med cyklen og bliver klappet på ryggen og tiljublet hele vejen op (endda i to omgange). Jeg indrømmer gerne at jeg sad både med våde øjne og totalt gåsehud!

Jeg stiller cyklen med ca 29 i snit – langt fra det forventede, men med en fornemmelse af at have “sparet mig” nu når benene ikke gad mere. Forhåbentlig gad de at løbe for så var PR faktisk indenfor rækkevidde. Jeg møder Anne på de første 500 meter og hun får lige det obligatoriske kys, herefter starter 42 kilometer løbetur. De første 15 kilometer går rigtig fint! Men så melder kramperne i maven sig og jeg får svært ved at holde mig løbende, forsøger længe at skiftevis gå og løbe, men det fungerer ikke rigtig. Jeg forsøger desperat i depoterne at drikke cola, spise banan og kiks i håb om at det hjælper – men intet hjælper.

Efter kilometer 30 hvor jeg lige får set Anne og sagt at jeg går den hjem, starter det hårdeste stykke løbetur i mit liv – op og ned i 12 kilometer krydret med lidt brosten! Av!

Efter kilometer 39 kommer der lidt gang i benene igen og jeg får “løbet” i mål.

Og sikke en fantastisk oplevelse det var at komme ind på et fuldstændig tætpakket stadion “welcome to the finishline Jimmy” – sikke en dag, sikke et stævne og sikke en oplevelse.

Tiden blev 13 timer og 25 minutter – ca 30
Min. Fra PR.

Der blev knebet en tåre eller to da jeg kom over stregen – for dagen havde bare været en utrolig oplevelse men også sindsygt hård mentalt, hvor intet fungerede.

Mange tusind tak for alle kommentarerne, jeg bliver sgu lidt rørt over alle jer der følger med! (Man er også lidt følsom ovenpå sådan en omgang) og da jeg ikke kunne sove i nat pga kramper osv har jeg nok måske haft en lille tåre eller to i øjenkrogen over alle de mennesker der interesserer sig for mig og mit projekt. Mange mange mange tak!

Nu venter der 8 timers køretur – heldigvis i godt selskab!

Og så gør vi det hele igen om 4 uger – one down two to go!